torsdag den 21. marts 2013

Erfaringer med at blogge i heldagsklassen

Hej
Jeg har ikke så meget undervisning for tiden, da halvdelen af min stilling går med PAM-arbejde, og størstedelen af tiden jeg underviser, er det i arresten, hvor der ikke er adgang til alle disse fine ting. Resten af tiden underviser jeg i heldagsklassen, altså ordblinde. Jeg har derfor ikke haft så meget mulighed for at afprøve de forskellige ting i forhold til kursister.
Men i heldagsklassen har vi lavet en blog, da vi havde et emne om den amerikanske borgerkrig. Alle kursister skrev hver et blogindlæg, efter mange forsikringer om at det kun ville kunne ses i vores lukkede forrum. Idet de er ordblinde, nogle af dem meget, var de selvfølgelig ikke særlig interesseret i at få et skriftligt produkt offentliggjort. Vi har også kursister der ikke ved hvordan man tænder en computer, og så er der altså lidt langt til at kunne skrive et blogindlæg, eller til at kunne bruge de andre redskaber i undervisningen. Men efter megen snakken frem og tilbage, gik de i gang, og fik skrevet nogle rigtig fine blogindlæg, så det endte med at blive en god oplevelse for alle. Det var dog meget lærerressourcekrævende i forhold til dem, der ikke er så computerevante.
 
 

1 kommentar:

  1. Ja, vi har mange kursister, der ikke er fortrolig med en computer. Det skulle man måske ikke tror, når man skriver 2013... men du har ret - ikke alle kursister ejer en computer, og nogle er heller ikke i stand til at bruge den, selv om der måske står en i hjemmet.

    SvarSlet